Salgs- & Leveringsbetingelser

1. Indledning

Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, der ikke foreligger anden skriftlig aftale. Specielle betingelser fra Købers side, specificeret i Købers ordre, er ikke forbindende fra Flowconcept ApS (i det følgende kaldet ”Selskabet”), med mindre selskabet har meddelt sin skriftlige indforståelse. Leverancer sker i henhold til NL. 92 med følgende ændringer og tilføjelser:

2. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

Tilbud er gældende 60 dage, hvis ikke andet er anført, men gives i øvrigt uden forbindende og med forbehold for mellemsalg. Hvor intet andet er aftalt, noteres alle ordrer til de på leveringsdagen gældende priser, og under forbehold for strejke, lockout og andre forhold, som Selskabet ikke selv er herre over, jfr. pkt. 12.

3. Priser

Priserne i tilbud, prislister og katalogmateriale er eksklusive moms, andre afgifter, fragt og emballage og kan ændres uden varsel. Afgiven ordrebekræftelse kan ændres af Selskabet, hvis der indtræffer valutakursændringer, told- eller afgiftsforhøjelser eller prisændringer fra dets leverandør.

4. Levering

Selskabet er uden ansvar for forsendelser eller forhindringer, som skyldes force majeure og andre forhold, der unddrager sig Selskabets indflydelse og kontrol, jfr. pkt. 12. Med mindre andet er skriftligt aftalt, er opgivne leveringstider efter bedste skøn og med forbehold for mellemsalg. Med mindre andet er aftalt, anses leverance for solgt ab fabrik, jfr. ICC’s Incoterms 2000.

5. Returnering

Varer modtages kun retur efter forudgående aftale. Returvarer skal være ubrugte, ubeskadigede og i original emballage, fremsendes franko. Eventuel kreditering vil ske med fradrag af omkostninger for levering samt returafgift på mindst 15% af det fakturerede nettobeløb for varen. Varer til en værdi af kr. 300,00 eller derunder og kundespecialkomponenter tages ikke retur.

6. Tekniske oplysninger, produktionsinformationer m.v.

Alle oplysninger i brochurer, kataloger, prislister mv. om vægt, dimensioner, kapacitet, ydeevne og andre tekniske data er omtrentlige og kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser til dem.

7. Konstruktionsændringer

Selskabet forbeholder sig ret til før levering uden forudgående meddelelse til Køber at foretage sådanne ændringer i konstruktionen, udførsel m.v., som det måtte finde nødvendigt. Sådanne ændringer giver kun Køber ret til at hæve købet, såfremt Køber kan bevise, at en bestemt konstruktion, udførsel m.v. var en væsentlig forudsætning for købet. Foretagne ændringer og heraf foranlediget hævning af købet berettiger ikke Køber til nogen skadeserstatning.

8. Teknisk Vejledning

Enhver bistand med teknisk vejledning og rådgivning i forbindelse med systemer er udelukkende en service, for hvilken Selskabet ikke påtager sig erstatningsansvar, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.

9. Betaling

Selskabets betalingsbetingelser er som anført på fakturaen. Betaler Køber ikke til rette tid, og skyldes forsinkelsen ikke Selskabet, er Selskabet berettiget til at beregne morarenter fra forfaldsdagen med en rentesats på 2% pr. måned og et rykkergebyr stort kr. 80,00 pr. rykker. Leverancen forbliver Selskabets ejendom, indtil betaling er lagt fuldt ud. Veksel og gældsbeviser anses ikke som betaling, før fuld indfrielse heraf har fundet sted. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde betaling på grund af eventuelle modkrav, som selskabet ikke har anerkendt. Dersom varer, der ifølge aftale skal leveres til bestemt tid, ikke rettidigt aftages og betales af Køber kan Selskabet vælge at lade varerne bortsælge for Købers regning efter advis til Køber eller at oplægge varerne for købers regning, således at Køber skal betale de med oplægningen forbundne omkostning. Ved oplægning henligger varerne for Købers risiko.

10. Undersøgelsespligt

Køber er forpligtet til straks ved modtagelsen af en leverance at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler. Køber er forpligtet til omgående at reklamere til Selskabet over mangler, der måtte konstateres ved en sådan undersøgelse.

11. Fejl og Mangler

Selskabet hæfter kun for fabrikationsfejl eller mangler ved de enkelte varer i samme omfang, som Selskabets leverandører hæfter herfor i forhold til Selskabet. Selskabet hæfter dog aldrig for fabrikationsfejl eller mangler i mere end 6 måneder ved 8 timers drift, regnet fra leveringsdagen. For følgerne af naturligt slid og overlast, anvendelse af uegnet smøremiddel, mangelfuld pasning og anden tilsidesættelse af de givne betjeningsforskrifter hæfter Selskabet ikke. Selskabet hæfter ej heller for rigtigheden eller hensigtsmæssigheden af en Købers konstruktive angivelse og hæfter ikke for fejl ved montering, der ikke er udført af Selskabet. Selskabets hæftelse bortfalder, såfremt Køber ikke opfylder de aftalte betalingsbetingelser.

12. Produktansvar

Forvolder en leverance fra Selskabet skade, er Selskabet ansvarlig for personskade på betingelse af, at det dokumenteres, at skaden skyldes handlinger eller undladelser begået af Selskabet. Selskabet har intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom. Selskabet har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller noget andet indirekte tab. I det omfang Selskabet måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Selskabet skadesløs i det omfang, et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser. Køber er pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav imod Selskabet i anledning af skade, som påstås forvoldt af en fejl ved en af Selskabets leverancer.

13. Force majeure

Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse:

Arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftmidler og mangler ved leverancer fra underleverandører, eller forsendelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Den part, som ønsker at påberåbe sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør. Begge parter er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

14. Værneting

Tvistigheder i anledning af aftalen og til denne føjede bestemmelser skal afgøres efter dansk rets regler og med Sø- og Handelsretten i København som værneting.